Realdania 25 år

Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Det blev besluttet, at den formue, foreningen stod tilbage med, skulle anvendes til almennyttige formål inden for det byggede miljø, hvor man havde sine rødder, og hvor pengene var skabt. Målet blev at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. På dette tidspunkt havde foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr. Dengang – såvel som i dag – er det afkastet fra investeringerne af formuen, der udgør grundlaget for Realdanias uddelinger.

Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Det blev besluttet, at den formue, foreningen stod tilbage med, skulle anvendes til almennyttige formål inden for det byggede miljø, hvor man havde sine rødder, og hvor pengene var skabt. Målet blev at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. På dette tidspunkt havde foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr. Dengang – såvel som i dag – er det afkastet fra investeringerne af formuen, der udgør grundlaget for Realdanias uddelinger.

Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Det blev besluttet, at den formue, foreningen stod tilbage med, skulle anvendes til almennyttige formål inden for det byggede miljø, hvor man havde sine rødder, og hvor pengene var skabt. Målet blev at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. På dette tidspunkt havde foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr. Dengang – såvel som i dag – er det afkastet fra investeringerne af formuen, der udgør grundlaget for Realdanias uddelinger.

Musikkens Hus i Nordjylland

Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Det blev besluttet, at den formue, foreningen stod tilbage med, skulle anvendes til almennyttige formål inden for det byggede miljø, hvor man havde sine rødder, og hvor pengene var skabt. Målet blev at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. På dette tidspunkt havde foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr. Dengang – såvel som i dag – er det afkastet fra investeringerne af formuen, der udgør grundlaget for Realdanias uddelinger.

Livskvalitet for alle gennem det byggede miljø

Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Det blev besluttet, at den formue, foreningen stod tilbage med, skulle anvendes til almennyttige formål inden for det byggede miljø, hvor man havde sine rødder, og hvor pengene var skabt. Målet blev at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. På dette tidspunkt havde foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr. Dengang – såvel som i dag – er det afkastet fra investeringerne af formuen, der udgør grundlaget for Realdanias uddelinger.

Livskvalitet for alle gennem det byggede miljø

Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Det blev besluttet, at den formue, foreningen stod tilbage med, skulle anvendes til almennyttige formål inden for det byggede miljø, hvor man havde sine rødder, og hvor pengene var skabt. Målet blev at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. På dette tidspunkt havde foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr. Dengang – såvel som i dag – er det afkastet fra investeringerne af formuen, der udgør grundlaget for Realdanias uddelinger.

2001

Et af de første projekter, der modtager støtte, er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. Projektet møder udfordringer undervejs, og først i 2010 går byggeriet i gang. Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014, og allerede efter det første leveår havde der været mere end 250.00 besøgende. Musikkens Hus er i dag et musikhus af høj arkitektonisk og akustisk kvalitet. Huset består af mere end 20.000 m2 fordelt på ni plan med bl.a. fire koncertsale med en kapacitet på op til 1.298 siddende publikummer.

Musikkens Hus i Nordjylland

Et af de første projekter, der modtager støtte, er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. Projektet møder udfordringer undervejs, og først i 2010 går byggeriet i gang. Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014, og allerede efter det første leveår havde der været mere end 250.00 besøgende. Musikkens Hus er i dag et musikhus af høj arkitektonisk og akustisk kvalitet. Huset består af mere end 20.000 m2 fordelt på ni plan med bl.a. fire koncertsale med en kapacitet på op til 1.298 siddende publikummer.

Dansk Arkitektur Center

Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.

Dansk Arkitektur Center

Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.

Dansk Arkitektur Center

Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.

Dansk Arkitektur Center

Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.

2003

Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.

Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.

Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.

Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.

Alsion

Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.

Alsion

Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.

Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.

Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.

Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.

Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.

Fuglsang Kunstmuseum

Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.

Fuglsang Kunstmuseum

Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.

Jollmands gård blev fredet i 2001, og stedets frivillige ildsjæle fik dermed en professionel sparringspartner (Kulturarvsstyrelsen) med i at gennemføre den omfattende restaurering. I 2004 gik Realdania ind i projektet, som samlet set rummer alt fra renovering af stuehus og stråtag til staldindretninger, gulve, brolægning, tagværker og meget mere. I 2011 åbnede Jollmands Gaard som unik turistattraktion og samlingspunkt for landsbyen Holm.

2005

Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.

Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.

Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.

Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.

Det gode Hospice

Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.

Det gode Hospice

Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.

Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.

Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.

Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.

Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.

Spinderihallerne

Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.

Spinderihallerne

Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.

2006

Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.

Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.

Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.

Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.

Københavns Befæstning

Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.

Københavns Befæstning

Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.

2007

Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab under Realdania og har til formål at inspirere til nye løsninger gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner. Selskabet lægges senere sammen med Realea A/S, der er ejer og forpagter af Realdanias opkøbte huse. Realea A/S har fokus på bevaring af bygningskultur, og skifter senere navn til Realdania Byg. I 2016 samles de to selskaber med ansvaret for Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom i ét selskab under navnet ’Realdania By & Byg A/S’. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår som f.eks. Arne Jacobsens Hus i Klampenborg. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.

Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab under Realdania og har til formål at inspirere til nye løsninger gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner. Selskabet lægges senere sammen med Realea A/S, der er ejer og forpagter af Realdanias opkøbte huse. Realea A/S har fokus på bevaring af bygningskultur, og skifter senere navn til Realdania Byg. I 2016 samles de to selskaber med ansvaret for Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom i ét selskab under navnet ’Realdania By & Byg A/S’. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår som f.eks. Arne Jacobsens Hus i Klampenborg. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.

Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab under Realdania og har til formål at inspirere til nye løsninger gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner. Selskabet lægges senere sammen med Realea A/S, der er ejer og forpagter af Realdanias opkøbte huse. Realea A/S har fokus på bevaring af bygningskultur, og skifter senere navn til Realdania Byg. I 2016 samles de to selskaber med ansvaret for Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom i ét selskab under navnet ’Realdania By & Byg A/S’. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår som f.eks. Arne Jacobsens Hus i Klampenborg. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.

Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab under Realdania og har til formål at inspirere til nye løsninger gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner. Selskabet lægges senere sammen med Realea A/S, der er ejer og forpagter af Realdanias opkøbte huse. Realea A/S har fokus på bevaring af bygningskultur, og skifter senere navn til Realdania Byg. I 2016 samles de to selskaber med ansvaret for Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom i ét selskab under navnet ’Realdania By & Byg A/S’. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår som f.eks. Arne Jacobsens Hus i Klampenborg. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.

Realdania By & Byg

Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab under Realdania og har til formål at inspirere til nye løsninger gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner. Selskabet lægges senere sammen med Realea A/S, der er ejer og forpagter af Realdanias opkøbte huse. Realea A/S har fokus på bevaring af bygningskultur, og skifter senere navn til Realdania Byg. I 2016 samles de to selskaber med ansvaret for Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom i ét selskab under navnet ’Realdania By & Byg A/S’. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår som f.eks. Arne Jacobsens Hus i Klampenborg. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.

Realdania By & Byg

Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab under Realdania og har til formål at inspirere til nye løsninger gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner. Selskabet lægges senere sammen med Realea A/S, der er ejer og forpagter af Realdanias opkøbte huse. Realea A/S har fokus på bevaring af bygningskultur, og skifter senere navn til Realdania Byg. I 2016 samles de to selskaber med ansvaret for Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom i ét selskab under navnet ’Realdania By & Byg A/S’. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår som f.eks. Arne Jacobsens Hus i Klampenborg. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.

Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer, og er et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.

2008

Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.

Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.

Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.

Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.

Fremtidens Herregård

Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.

Fremtidens Herregård

Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.

Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter, Godsbanen og bliver knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.

Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter, Godsbanen og bliver knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.

Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter, Godsbanen og bliver knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.

Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter, Godsbanen og bliver knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.

Godsbanen i Aarhus

Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter, Godsbanen og bliver knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.

Godsbanen i Aarhus

Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter, Godsbanen og bliver knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.

2009

Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune og forventes at løbe frem til 2030.

Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune og forventes at løbe frem til 2030.

Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune og forventes at løbe frem til 2030.

Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune og forventes at løbe frem til 2030.

Køge Kyst

Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune og forventes at løbe frem til 2030.

Køge Kyst

Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune og forventes at løbe frem til 2030.

I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse opretter Realdania syv rådgivningscentre tæt på hospitalernes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Hensigten er at gøre rådgivningen mere synlig og tilgængelig og at skabe et tættere samarbejde med sygehuspersonalet for derved at kunne hjælpe flere patienter og pårørende så tidligt som muligt.

I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse opretter Realdania syv rådgivningscentre tæt på hospitalernes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Hensigten er at gøre rådgivningen mere synlig og tilgængelig og at skabe et tættere samarbejde med sygehuspersonalet for derved at kunne hjælpe flere patienter og pårørende så tidligt som muligt.

I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse opretter Realdania syv rådgivningscentre tæt på hospitalernes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Hensigten er at gøre rådgivningen mere synlig og tilgængelig og at skabe et tættere samarbejde med sygehuspersonalet for derved at kunne hjælpe flere patienter og pårørende så tidligt som muligt.

I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse opretter Realdania syv rådgivningscentre tæt på hospitalernes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Hensigten er at gøre rådgivningen mere synlig og tilgængelig og at skabe et tættere samarbejde med sygehuspersonalet for derved at kunne hjælpe flere patienter og pårørende så tidligt som muligt.

Livsrum

I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse opretter Realdania syv rådgivningscentre tæt på hospitalernes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Hensigten er at gøre rådgivningen mere synlig og tilgængelig og at skabe et tættere samarbejde med sygehuspersonalet for derved at kunne hjælpe flere patienter og pårørende så tidligt som muligt.

Livsrum

I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse opretter Realdania syv rådgivningscentre tæt på hospitalernes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Hensigten er at gøre rådgivningen mere synlig og tilgængelig og at skabe et tættere samarbejde med sygehuspersonalet for derved at kunne hjælpe flere patienter og pårørende så tidligt som muligt.

2010

En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte bliver skabt og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune, og den nye bydel indvies i 2021.

En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte bliver skabt og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune, og den nye bydel indvies i 2021.

En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte bliver skabt og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune, og den nye bydel indvies i 2021.

En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte bliver skabt og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune, og den nye bydel indvies i 2021.

Fra Gade til By

En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte bliver skabt og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune, og den nye bydel indvies i 2021.

Fra Gade til By

En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte bliver skabt og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune, og den nye bydel indvies i 2021.

Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.

Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.

Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.

Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.

Royal Arena

Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.

Royal Arena

Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.

Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.

Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.

Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.

Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.

Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden

Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.

Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden

Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.

Kampagnen Stedet Tæller kaster lys over yderområdernes særlige potentialer med henblik på at løfte og udvikle særlige steder i hele landet. Kampagnen er senere, i samarbejde med Ny Carlsbergfondet, videreudviklet til Stedet Tæller X. Med både kunst og arkitektur som løftestang bidrager kampagnen til at styrke steders lokale potentiale i landkommunerne.

Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.

Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.

2014

Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og for at øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.

Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og for at øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.

Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og for at øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.

Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og for at øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.

C40

Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og for at øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.

C40

Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og for at øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.

Bovbjerg Fyr bliver indviet som kulturhus med udstillinger, aktiviteter, café og kurser. Realdania gik ind i projektet i 2012, da det var tydeligt, at fyrets trange rammer ikke kunne rumme stedets aktiviteter og mere end 130 frivillige. Fyret fungerer i dag som lokalt mødested og som eksponent for lokal kultur, fødevarer, produkter og kunst.

Bovbjerg Fyr bliver indviet som kulturhus med udstillinger, aktiviteter, café og kurser. Realdania gik ind i projektet i 2012, da det var tydeligt, at fyrets trange rammer ikke kunne rumme stedets aktiviteter og mere end 130 frivillige. Fyret fungerer i dag som lokalt mødested og som eksponent for lokal kultur, fødevarer, produkter og kunst.

Bovbjerg Fyr bliver indviet som kulturhus med udstillinger, aktiviteter, café og kurser. Realdania gik ind i projektet i 2012, da det var tydeligt, at fyrets trange rammer ikke kunne rumme stedets aktiviteter og mere end 130 frivillige. Fyret fungerer i dag som lokalt mødested og som eksponent for lokal kultur, fødevarer, produkter og kunst.

Bovbjerg Fyr bliver indviet som kulturhus med udstillinger, aktiviteter, café og kurser. Realdania gik ind i projektet i 2012, da det var tydeligt, at fyrets trange rammer ikke kunne rumme stedets aktiviteter og mere end 130 frivillige. Fyret fungerer i dag som lokalt mødested og som eksponent for lokal kultur, fødevarer, produkter og kunst.

Bovbjerg Fyr

Bovbjerg Fyr bliver indviet som kulturhus med udstillinger, aktiviteter, café og kurser. Realdania gik ind i projektet i 2012, da det var tydeligt, at fyrets trange rammer ikke kunne rumme stedets aktiviteter og mere end 130 frivillige. Fyret fungerer i dag som lokalt mødested og som eksponent for lokal kultur, fødevarer, produkter og kunst.

Bovbjerg Fyr

Bovbjerg Fyr bliver indviet som kulturhus med udstillinger, aktiviteter, café og kurser. Realdania gik ind i projektet i 2012, da det var tydeligt, at fyrets trange rammer ikke kunne rumme stedets aktiviteter og mere end 130 frivillige. Fyret fungerer i dag som lokalt mødested og som eksponent for lokal kultur, fødevarer, produkter og kunst.

2015

Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.

Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.

Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.

Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.

Landsbyklynger

Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.

Landsbyklynger

Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.

Maltfabrikken i Ebeltoft modtager støtte fra Realdania, og det gamle industrimiljø forvandles til byens nye mødested. Maltfabrikken fungerer som dynamo for aktiviteter og udvikling i byen, og stedets mange nye faciliteter inkluderer bl.a. kulturhus, bibliotek, museum, ungekulturmiljø, klynge af kreative erhvervsdrivende og mikrobryggeri.

Maltfabrikken i Ebeltoft modtager støtte fra Realdania, og det gamle industrimiljø forvandles til byens nye mødested. Maltfabrikken fungerer som dynamo for aktiviteter og udvikling i byen, og stedets mange nye faciliteter inkluderer bl.a. kulturhus, bibliotek, museum, ungekulturmiljø, klynge af kreative erhvervsdrivende og mikrobryggeri.

Maltfabrikken i Ebeltoft modtager støtte fra Realdania, og det gamle industrimiljø forvandles til byens nye mødested. Maltfabrikken fungerer som dynamo for aktiviteter og udvikling i byen, og stedets mange nye faciliteter inkluderer bl.a. kulturhus, bibliotek, museum, ungekulturmiljø, klynge af kreative erhvervsdrivende og mikrobryggeri.

Maltfabrikken i Ebeltoft modtager støtte fra Realdania, og det gamle industrimiljø forvandles til byens nye mødested. Maltfabrikken fungerer som dynamo for aktiviteter og udvikling i byen, og stedets mange nye faciliteter inkluderer bl.a. kulturhus, bibliotek, museum, ungekulturmiljø, klynge af kreative erhvervsdrivende og mikrobryggeri.

Maltfabrikken

Maltfabrikken i Ebeltoft modtager støtte fra Realdania, og det gamle industrimiljø forvandles til byens nye mødested. Maltfabrikken fungerer som dynamo for aktiviteter og udvikling i byen, og stedets mange nye faciliteter inkluderer bl.a. kulturhus, bibliotek, museum, ungekulturmiljø, klynge af kreative erhvervsdrivende og mikrobryggeri.

Maltfabrikken

Maltfabrikken i Ebeltoft modtager støtte fra Realdania, og det gamle industrimiljø forvandles til byens nye mødested. Maltfabrikken fungerer som dynamo for aktiviteter og udvikling i byen, og stedets mange nye faciliteter inkluderer bl.a. kulturhus, bibliotek, museum, ungekulturmiljø, klynge af kreative erhvervsdrivende og mikrobryggeri.

2016

Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.

Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.

Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.

Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.

Tøndermarsken

Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.

Tøndermarsken

Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.

Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.

Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.

Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.

Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.

Kvæsthusprojektet

Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.

Kvæsthusprojektet

Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.

Realdania støtter, sammen med en række fonde og foreninger, restaurerings- og udviklingsarbejdet af Ørslev Kloster. Det 800 år gamle nonnekloster bliver dermed sikret for fremtiden og fungerer i dag som både arbejdsrefugium og rekreativt og kulturelt besøgssted.

De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.

Alle FN's medlemslande har forpligtet sig til at arbejde for at indfri verdensmålene inden 2030. Projektet Vores Mål har til hensigt at finde ud af, hvordan det går med at opfylde de 17 verdensmål i Danmark og identificerer 197 danske målepunkter, der kan give os en indikation af, om Danmark flytter sig tættere på eller længere væk fra verdensmålene. Projektet er startet af det uafhængige 2030-panel, som er nedsat af Folketinget, og hvor Realdania blandt andre er medlem.

Sammen med datterselskabet Videncentret Bolius ønsker vi at styrke viden og handlemuligheder i forhold til at bo bæredygtigt. Derfor lancerer vi indsatsen Bo Bæredygtigt, der skal arbejde for at få danskerne til at vælge mere bæredygtigt og dermed sænke klimaaftrykket fra boligen. Gennem indsatsen bliver der sat fokus på daglig adfærd og forbrug i hjemmet, og de valg, der skal tages ved bygge- og renoveringsprojekter.

2020

I takt med at byerne vokser, er der også en tendens til, at byerne deler sig op i områder, som taler til forskellige livsstile og økonomisk formåen. Der er store forskelle i indkomst, uddannelse og beskæftigelse mellem bykvarterer, og mere end 150.000 mennesker bor i det, man kan kalde udsatte almene boligområder, som ofte ligger socialt og fysisk isoleret fra resten af byen. Med indsatsen Fælles Rum ønsker vi at skabe nye mødesteder med plads til fritidsliv og aktiviteter, som kan koble udsatte boligområder bedre sammen med resten af byen – og dermed styrke sammenhængskraft og social balance.

I takt med at byerne vokser, er der også en tendens til, at byerne deler sig op i områder, som taler til forskellige livsstile og økonomisk formåen. Der er store forskelle i indkomst, uddannelse og beskæftigelse mellem bykvarterer, og mere end 150.000 mennesker bor i det, man kan kalde udsatte almene boligområder, som ofte ligger socialt og fysisk isoleret fra resten af byen. Med indsatsen Fælles Rum ønsker vi at skabe nye mødesteder med plads til fritidsliv og aktiviteter, som kan koble udsatte boligområder bedre sammen med resten af byen – og dermed styrke sammenhængskraft og social balance.

I takt med at byerne vokser, er der også en tendens til, at byerne deler sig op i områder, som taler til forskellige livsstile og økonomisk formåen. Der er store forskelle i indkomst, uddannelse og beskæftigelse mellem bykvarterer, og mere end 150.000 mennesker bor i det, man kan kalde udsatte almene boligområder, som ofte ligger socialt og fysisk isoleret fra resten af byen. Med indsatsen Fælles Rum ønsker vi at skabe nye mødesteder med plads til fritidsliv og aktiviteter, som kan koble udsatte boligområder bedre sammen med resten af byen – og dermed styrke sammenhængskraft og social balance.

I takt med at byerne vokser, er der også en tendens til, at byerne deler sig op i områder, som taler til forskellige livsstile og økonomisk formåen. Der er store forskelle i indkomst, uddannelse og beskæftigelse mellem bykvarterer, og mere end 150.000 mennesker bor i det, man kan kalde udsatte almene boligområder, som ofte ligger socialt og fysisk isoleret fra resten af byen. Med indsatsen Fælles Rum ønsker vi at skabe nye mødesteder med plads til fritidsliv og aktiviteter, som kan koble udsatte boligområder bedre sammen med resten af byen – og dermed styrke sammenhængskraft og social balance.

Fælles Rum

I takt med at byerne vokser, er der også en tendens til, at byerne deler sig op i områder, som taler til forskellige livsstile og økonomisk formåen. Der er store forskelle i indkomst, uddannelse og beskæftigelse mellem bykvarterer, og mere end 150.000 mennesker bor i det, man kan kalde udsatte almene boligområder, som ofte ligger socialt og fysisk isoleret fra resten af byen. Med indsatsen Fælles Rum ønsker vi at skabe nye mødesteder med plads til fritidsliv og aktiviteter, som kan koble udsatte boligområder bedre sammen med resten af byen – og dermed styrke sammenhængskraft og social balance.

Fælles Rum

I takt med at byerne vokser, er der også en tendens til, at byerne deler sig op i områder, som taler til forskellige livsstile og økonomisk formåen. Der er store forskelle i indkomst, uddannelse og beskæftigelse mellem bykvarterer, og mere end 150.000 mennesker bor i det, man kan kalde udsatte almene boligområder, som ofte ligger socialt og fysisk isoleret fra resten af byen. Med indsatsen Fælles Rum ønsker vi at skabe nye mødesteder med plads til fritidsliv og aktiviteter, som kan koble udsatte boligområder bedre sammen med resten af byen – og dermed styrke sammenhængskraft og social balance.

COVID-19 tvinger samfund og mennesker over hele verden til at indrette sig anderledes. I samarbejde med forskere og innovationseksperter sætter Realdania sig for at undersøge pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø – og at omsætte den viden til nye løsninger. Dette arbejde udmunder sig i både et videns- og et løsningsspor, hvor ni innovative løsninger fik støtte. Vi har siden uddelt støtte til en række fællesskabende projekter i hele landet fra puljen ’De nye folkerum’.

COVID-19 tvinger samfund og mennesker over hele verden til at indrette sig anderledes. I samarbejde med forskere og innovationseksperter sætter Realdania sig for at undersøge pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø – og at omsætte den viden til nye løsninger. Dette arbejde udmunder sig i både et videns- og et løsningsspor, hvor ni innovative løsninger fik støtte. Vi har siden uddelt støtte til en række fællesskabende projekter i hele landet fra puljen ’De nye folkerum’.

COVID-19 tvinger samfund og mennesker over hele verden til at indrette sig anderledes. I samarbejde med forskere og innovationseksperter sætter Realdania sig for at undersøge pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø – og at omsætte den viden til nye løsninger. Dette arbejde udmunder sig i både et videns- og et løsningsspor, hvor ni innovative løsninger fik støtte. Vi har siden uddelt støtte til en række fællesskabende projekter i hele landet fra puljen ’De nye folkerum’.

COVID-19 tvinger samfund og mennesker over hele verden til at indrette sig anderledes. I samarbejde med forskere og innovationseksperter sætter Realdania sig for at undersøge pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø – og at omsætte den viden til nye løsninger. Dette arbejde udmunder sig i både et videns- og et løsningsspor, hvor ni innovative løsninger fik støtte. Vi har siden uddelt støtte til en række fællesskabende projekter i hele landet fra puljen ’De nye folkerum’.

RESPOND - rammerne for den nye hverdag

COVID-19 tvinger samfund og mennesker over hele verden til at indrette sig anderledes. I samarbejde med forskere og innovationseksperter sætter Realdania sig for at undersøge pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø – og at omsætte den viden til nye løsninger. Dette arbejde udmunder sig i både et videns- og et løsningsspor, hvor ni innovative løsninger fik støtte. Vi har siden uddelt støtte til en række fællesskabende projekter i hele landet fra puljen ’De nye folkerum’.

RESPOND - rammerne for den nye hverdag

COVID-19 tvinger samfund og mennesker over hele verden til at indrette sig anderledes. I samarbejde med forskere og innovationseksperter sætter Realdania sig for at undersøge pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø – og at omsætte den viden til nye løsninger. Dette arbejde udmunder sig i både et videns- og et løsningsspor, hvor ni innovative løsninger fik støtte. Vi har siden uddelt støtte til en række fællesskabende projekter i hele landet fra puljen ’De nye folkerum’.

I et gammelt industriområde centralt i København, finder man DSB’s gamle værkstedsområde. Her stod ni gamle sorte trælader i forfald. De bliver renoveret og danner nu rammen om ’Banegården’, et mødested med fokus på bæredygtighed i et velbevaret kulturmiljø.

I et gammelt industriområde centralt i København, finder man DSB’s gamle værkstedsområde. Her stod ni gamle sorte trælader i forfald. De bliver renoveret og danner nu rammen om ’Banegården’, et mødested med fokus på bæredygtighed i et velbevaret kulturmiljø.

I et gammelt industriområde centralt i København, finder man DSB’s gamle værkstedsområde. Her stod ni gamle sorte trælader i forfald. De bliver renoveret og danner nu rammen om ’Banegården’, et mødested med fokus på bæredygtighed i et velbevaret kulturmiljø.

I et gammelt industriområde centralt i København, finder man DSB’s gamle værkstedsområde. Her stod ni gamle sorte trælader i forfald. De bliver renoveret og danner nu rammen om ’Banegården’, et mødested med fokus på bæredygtighed i et velbevaret kulturmiljø.

BaneGaarden

I et gammelt industriområde centralt i København, finder man DSB’s gamle værkstedsområde. Her stod ni gamle sorte trælader i forfald. De bliver renoveret og danner nu rammen om ’Banegården’, et mødested med fokus på bæredygtighed i et velbevaret kulturmiljø.

BaneGaarden

I et gammelt industriområde centralt i København, finder man DSB’s gamle værkstedsområde. Her stod ni gamle sorte trælader i forfald. De bliver renoveret og danner nu rammen om ’Banegården’, et mødested med fokus på bæredygtighed i et velbevaret kulturmiljø.

Nakskov er Lollands største by og en vigtig hovedby for Lolland, men byen er samtidig slidt og står over for flere udfordringer. Sammen med Lolland Kommune og A.P. Møller Fonden, og i samarbejde med lokale ildsjæle og investorer, går Realdania ind i at løfte Nakskov og området omkring. En status på Nakskov Bymidtefond i 2024 viser, at 29 ejendomme foreløbig er blevet sat i stand og nogle har fået nye tidssvarende funktioner. Det har skabt en række positive effekter i Nakskov bl.a. er flere nye folk flyttet til bymidten.

Nakskov er Lollands største by og en vigtig hovedby for Lolland, men byen er samtidig slidt og står over for flere udfordringer. Sammen med Lolland Kommune og A.P. Møller Fonden, og i samarbejde med lokale ildsjæle og investorer, går Realdania ind i at løfte Nakskov og området omkring. En status på Nakskov Bymidtefond i 2024 viser, at 29 ejendomme foreløbig er blevet sat i stand og nogle har fået nye tidssvarende funktioner. Det har skabt en række positive effekter i Nakskov bl.a. er flere nye folk flyttet til bymidten.

Nakskov er Lollands største by og en vigtig hovedby for Lolland, men byen er samtidig slidt og står over for flere udfordringer. Sammen med Lolland Kommune og A.P. Møller Fonden, og i samarbejde med lokale ildsjæle og investorer, går Realdania ind i at løfte Nakskov og området omkring. En status på Nakskov Bymidtefond i 2024 viser, at 29 ejendomme foreløbig er blevet sat i stand og nogle har fået nye tidssvarende funktioner. Det har skabt en række positive effekter i Nakskov bl.a. er flere nye folk flyttet til bymidten.

Nakskov er Lollands største by og en vigtig hovedby for Lolland, men byen er samtidig slidt og står over for flere udfordringer. Sammen med Lolland Kommune og A.P. Møller Fonden, og i samarbejde med lokale ildsjæle og investorer, går Realdania ind i at løfte Nakskov og området omkring. En status på Nakskov Bymidtefond i 2024 viser, at 29 ejendomme foreløbig er blevet sat i stand og nogle har fået nye tidssvarende funktioner. Det har skabt en række positive effekter i Nakskov bl.a. er flere nye folk flyttet til bymidten.

Nakskov 2030

Nakskov er Lollands største by og en vigtig hovedby for Lolland, men byen er samtidig slidt og står over for flere udfordringer. Sammen med Lolland Kommune og A.P. Møller Fonden, og i samarbejde med lokale ildsjæle og investorer, går Realdania ind i at løfte Nakskov og området omkring. En status på Nakskov Bymidtefond i 2024 viser, at 29 ejendomme foreløbig er blevet sat i stand og nogle har fået nye tidssvarende funktioner. Det har skabt en række positive effekter i Nakskov bl.a. er flere nye folk flyttet til bymidten.

Nakskov 2030

Nakskov er Lollands største by og en vigtig hovedby for Lolland, men byen er samtidig slidt og står over for flere udfordringer. Sammen med Lolland Kommune og A.P. Møller Fonden, og i samarbejde med lokale ildsjæle og investorer, går Realdania ind i at løfte Nakskov og området omkring. En status på Nakskov Bymidtefond i 2024 viser, at 29 ejendomme foreløbig er blevet sat i stand og nogle har fået nye tidssvarende funktioner. Det har skabt en række positive effekter i Nakskov bl.a. er flere nye folk flyttet til bymidten.

Hvad sker der, når snoren er klippet, og byggeri og byrum er taget i brug? Eksisterer projekterne stadig, og hvor besøgte er de? Hvordan går det med indtægter og drift? Støtter de lokale, de erhvervsdrivende og de frivillige op om projektet, og har projektet været med til at skabe livskvalitet i det byggede miljø? Alt det ser initiativet 'Realdania Genbesøg' nærmere på, når et hold af etnologer, arkitekter og analytikere besøger en lang række af de byggerier, som vi har været med til at støtte. Realdania Genbesøg starter i 2000 og siden da, har vi bl.a. genbesøgt ildsjæleprojekter, herregårde, Livsrum, hospicer og flere andre temaer inden for projekter, Realdania har støttet.

Hvad sker der, når snoren er klippet, og byggeri og byrum er taget i brug? Eksisterer projekterne stadig, og hvor besøgte er de? Hvordan går det med indtægter og drift? Støtter de lokale, de erhvervsdrivende og de frivillige op om projektet, og har projektet været med til at skabe livskvalitet i det byggede miljø? Alt det ser initiativet 'Realdania Genbesøg' nærmere på, når et hold af etnologer, arkitekter og analytikere besøger en lang række af de byggerier, som vi har været med til at støtte. Realdania Genbesøg starter i 2000 og siden da, har vi bl.a. genbesøgt ildsjæleprojekter, herregårde, Livsrum, hospicer og flere andre temaer inden for projekter, Realdania har støttet.

Hvad sker der, når snoren er klippet, og byggeri og byrum er taget i brug? Eksisterer projekterne stadig, og hvor besøgte er de? Hvordan går det med indtægter og drift? Støtter de lokale, de erhvervsdrivende og de frivillige op om projektet, og har projektet været med til at skabe livskvalitet i det byggede miljø? Alt det ser initiativet 'Realdania Genbesøg' nærmere på, når et hold af etnologer, arkitekter og analytikere besøger en lang række af de byggerier, som vi har været med til at støtte. Realdania Genbesøg starter i 2000 og siden da, har vi bl.a. genbesøgt ildsjæleprojekter, herregårde, Livsrum, hospicer og flere andre temaer inden for projekter, Realdania har støttet.

Hvad sker der, når snoren er klippet, og byggeri og byrum er taget i brug? Eksisterer projekterne stadig, og hvor besøgte er de? Hvordan går det med indtægter og drift? Støtter de lokale, de erhvervsdrivende og de frivillige op om projektet, og har projektet været med til at skabe livskvalitet i det byggede miljø? Alt det ser initiativet 'Realdania Genbesøg' nærmere på, når et hold af etnologer, arkitekter og analytikere besøger en lang række af de byggerier, som vi har været med til at støtte. Realdania Genbesøg starter i 2000 og siden da, har vi bl.a. genbesøgt ildsjæleprojekter, herregårde, Livsrum, hospicer og flere andre temaer inden for projekter, Realdania har støttet.

Genbesøg

Hvad sker der, når snoren er klippet, og byggeri og byrum er taget i brug? Eksisterer projekterne stadig, og hvor besøgte er de? Hvordan går det med indtægter og drift? Støtter de lokale, de erhvervsdrivende og de frivillige op om projektet, og har projektet været med til at skabe livskvalitet i det byggede miljø? Alt det ser initiativet 'Realdania Genbesøg' nærmere på, når et hold af etnologer, arkitekter og analytikere besøger en lang række af de byggerier, som vi har været med til at støtte. Realdania Genbesøg starter i 2000 og siden da, har vi bl.a. genbesøgt ildsjæleprojekter, herregårde, Livsrum, hospicer og flere andre temaer inden for projekter, Realdania har støttet.

Genbesøg

Hvad sker der, når snoren er klippet, og byggeri og byrum er taget i brug? Eksisterer projekterne stadig, og hvor besøgte er de? Hvordan går det med indtægter og drift? Støtter de lokale, de erhvervsdrivende og de frivillige op om projektet, og har projektet været med til at skabe livskvalitet i det byggede miljø? Alt det ser initiativet 'Realdania Genbesøg' nærmere på, når et hold af etnologer, arkitekter og analytikere besøger en lang række af de byggerier, som vi har været med til at støtte. Realdania Genbesøg starter i 2000 og siden da, har vi bl.a. genbesøgt ildsjæleprojekter, herregårde, Livsrum, hospicer og flere andre temaer inden for projekter, Realdania har støttet.

2021

Kunstmuseet ARoS står over for en udvidelse med et nyt underjordisk galleri og kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrell. Det kalder på en gentænkning af byrummet omkring ARoS og dermed byens mest centrale park, Musikhusparken. Realdania støtter projektet, som skal skabe en grøn oase midt i Aarhus midtby fyldt med liv og mulighed for oplevelser og med plads til afslapning.

Kunstmuseet ARoS står over for en udvidelse med et nyt underjordisk galleri og kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrell. Det kalder på en gentænkning af byrummet omkring ARoS og dermed byens mest centrale park, Musikhusparken. Realdania støtter projektet, som skal skabe en grøn oase midt i Aarhus midtby fyldt med liv og mulighed for oplevelser og med plads til afslapning.

Kunstmuseet ARoS står over for en udvidelse med et nyt underjordisk galleri og kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrell. Det kalder på en gentænkning af byrummet omkring ARoS og dermed byens mest centrale park, Musikhusparken. Realdania støtter projektet, som skal skabe en grøn oase midt i Aarhus midtby fyldt med liv og mulighed for oplevelser og med plads til afslapning.

Kunstmuseet ARoS står over for en udvidelse med et nyt underjordisk galleri og kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrell. Det kalder på en gentænkning af byrummet omkring ARoS og dermed byens mest centrale park, Musikhusparken. Realdania støtter projektet, som skal skabe en grøn oase midt i Aarhus midtby fyldt med liv og mulighed for oplevelser og med plads til afslapning.

Musikhusparken

Kunstmuseet ARoS står over for en udvidelse med et nyt underjordisk galleri og kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrell. Det kalder på en gentænkning af byrummet omkring ARoS og dermed byens mest centrale park, Musikhusparken. Realdania støtter projektet, som skal skabe en grøn oase midt i Aarhus midtby fyldt med liv og mulighed for oplevelser og med plads til afslapning.

Musikhusparken

Kunstmuseet ARoS står over for en udvidelse med et nyt underjordisk galleri og kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrell. Det kalder på en gentænkning af byrummet omkring ARoS og dermed byens mest centrale park, Musikhusparken. Realdania støtter projektet, som skal skabe en grøn oase midt i Aarhus midtby fyldt med liv og mulighed for oplevelser og med plads til afslapning.

Et oplevelsesunivers for børn skal skabe nyt liv i Stærekassen på Det Kongelige Teater. Det nye univers skal både være med til at udbrede kendskabet til teateret og sikre den historiske bygning nyt indhold og relevans.

Et oplevelsesunivers for børn skal skabe nyt liv i Stærekassen på Det Kongelige Teater. Det nye univers skal både være med til at udbrede kendskabet til teateret og sikre den historiske bygning nyt indhold og relevans.

Et oplevelsesunivers for børn skal skabe nyt liv i Stærekassen på Det Kongelige Teater. Det nye univers skal både være med til at udbrede kendskabet til teateret og sikre den historiske bygning nyt indhold og relevans.

Et oplevelsesunivers for børn skal skabe nyt liv i Stærekassen på Det Kongelige Teater. Det nye univers skal både være med til at udbrede kendskabet til teateret og sikre den historiske bygning nyt indhold og relevans.

Børneunivers på Det Kongelige Teater

Et oplevelsesunivers for børn skal skabe nyt liv i Stærekassen på Det Kongelige Teater. Det nye univers skal både være med til at udbrede kendskabet til teateret og sikre den historiske bygning nyt indhold og relevans.

Børneunivers på Det Kongelige Teater

Et oplevelsesunivers for børn skal skabe nyt liv i Stærekassen på Det Kongelige Teater. Det nye univers skal både være med til at udbrede kendskabet til teateret og sikre den historiske bygning nyt indhold og relevans.

Indsatsen Bygningskultur og Klima skal skabe viden om, at bevaring, fornyelse og energioptimering af vores modernistiske etageboligbygninger kan bidrage til at reducere klimabelastningen uden, at vi går på kompromis med de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan skabe lokal stolthed og fællesskab. Indsatsen har affødt både ny viden og nye værktøjer, og i 2024 udkommer rapporten ’Renovering er bedst for klimaet’, der beskæftiger sig med samme bygningstypologi og allerede med sin titel slår hovedpointen fast.

Indsatsen Bygningskultur og Klima skal skabe viden om, at bevaring, fornyelse og energioptimering af vores modernistiske etageboligbygninger kan bidrage til at reducere klimabelastningen uden, at vi går på kompromis med de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan skabe lokal stolthed og fællesskab. Indsatsen har affødt både ny viden og nye værktøjer, og i 2024 udkommer rapporten ’Renovering er bedst for klimaet’, der beskæftiger sig med samme bygningstypologi og allerede med sin titel slår hovedpointen fast.

Indsatsen Bygningskultur og Klima skal skabe viden om, at bevaring, fornyelse og energioptimering af vores modernistiske etageboligbygninger kan bidrage til at reducere klimabelastningen uden, at vi går på kompromis med de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan skabe lokal stolthed og fællesskab. Indsatsen har affødt både ny viden og nye værktøjer, og i 2024 udkommer rapporten ’Renovering er bedst for klimaet’, der beskæftiger sig med samme bygningstypologi og allerede med sin titel slår hovedpointen fast.

Indsatsen Bygningskultur og Klima skal skabe viden om, at bevaring, fornyelse og energioptimering af vores modernistiske etageboligbygninger kan bidrage til at reducere klimabelastningen uden, at vi går på kompromis med de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan skabe lokal stolthed og fællesskab. Indsatsen har affødt både ny viden og nye værktøjer, og i 2024 udkommer rapporten ’Renovering er bedst for klimaet’, der beskæftiger sig med samme bygningstypologi og allerede med sin titel slår hovedpointen fast.

Bygningskultur og klima

Indsatsen Bygningskultur og Klima skal skabe viden om, at bevaring, fornyelse og energioptimering af vores modernistiske etageboligbygninger kan bidrage til at reducere klimabelastningen uden, at vi går på kompromis med de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan skabe lokal stolthed og fællesskab. Indsatsen har affødt både ny viden og nye værktøjer, og i 2024 udkommer rapporten ’Renovering er bedst for klimaet’, der beskæftiger sig med samme bygningstypologi og allerede med sin titel slår hovedpointen fast.

Bygningskultur og klima

Indsatsen Bygningskultur og Klima skal skabe viden om, at bevaring, fornyelse og energioptimering af vores modernistiske etageboligbygninger kan bidrage til at reducere klimabelastningen uden, at vi går på kompromis med de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan skabe lokal stolthed og fællesskab. Indsatsen har affødt både ny viden og nye værktøjer, og i 2024 udkommer rapporten ’Renovering er bedst for klimaet’, der beskæftiger sig med samme bygningstypologi og allerede med sin titel slår hovedpointen fast.

2022

I Hillerød Kommune har man længe haft et ønske om et sted, hvor byens børn og unge kunne folde sig ud. I 2022 går Realdania med i projektet om et nyt Street-Lab. I samarbejde med Hillerød Kommune, Frederiksborgcentret og arkitektfirmaet ADEPT samt en række fonde og foreninger har Street-Lab udviklet en ramme for gadeidræt- og kultur til glæde for byens børn og unge. Det nye Street-Lab forventes indviet i 2026.

I Hillerød Kommune har man længe haft et ønske om et sted, hvor byens børn og unge kunne folde sig ud. I 2022 går Realdania med i projektet om et nyt Street-Lab. I samarbejde med Hillerød Kommune, Frederiksborgcentret og arkitektfirmaet ADEPT samt en række fonde og foreninger har Street-Lab udviklet en ramme for gadeidræt- og kultur til glæde for byens børn og unge. Det nye Street-Lab forventes indviet i 2026.

I Hillerød Kommune har man længe haft et ønske om et sted, hvor byens børn og unge kunne folde sig ud. I 2022 går Realdania med i projektet om et nyt Street-Lab. I samarbejde med Hillerød Kommune, Frederiksborgcentret og arkitektfirmaet ADEPT samt en række fonde og foreninger har Street-Lab udviklet en ramme for gadeidræt- og kultur til glæde for byens børn og unge. Det nye Street-Lab forventes indviet i 2026.

I Hillerød Kommune har man længe haft et ønske om et sted, hvor byens børn og unge kunne folde sig ud. I 2022 går Realdania med i projektet om et nyt Street-Lab. I samarbejde med Hillerød Kommune, Frederiksborgcentret og arkitektfirmaet ADEPT samt en række fonde og foreninger har Street-Lab udviklet en ramme for gadeidræt- og kultur til glæde for byens børn og unge. Det nye Street-Lab forventes indviet i 2026.

Streetlab

I Hillerød Kommune har man længe haft et ønske om et sted, hvor byens børn og unge kunne folde sig ud. I 2022 går Realdania med i projektet om et nyt Street-Lab. I samarbejde med Hillerød Kommune, Frederiksborgcentret og arkitektfirmaet ADEPT samt en række fonde og foreninger har Street-Lab udviklet en ramme for gadeidræt- og kultur til glæde for byens børn og unge. Det nye Street-Lab forventes indviet i 2026.

Streetlab

I Hillerød Kommune har man længe haft et ønske om et sted, hvor byens børn og unge kunne folde sig ud. I 2022 går Realdania med i projektet om et nyt Street-Lab. I samarbejde med Hillerød Kommune, Frederiksborgcentret og arkitektfirmaet ADEPT samt en række fonde og foreninger har Street-Lab udviklet en ramme for gadeidræt- og kultur til glæde for byens børn og unge. Det nye Street-Lab forventes indviet i 2026.

Købmandsbutikken på Strynø er en livsnerve på øen og understøtter på mange måder fællesskabet. Men den gamle butik var nedslidt og utidssvarende. Derfor er en forening af lokale ildsjæle gået sammen om at bygge en ny og moderne købmandsbutik. Formålet er ikke kun at få en ny butik, men også at skabe et nyt centralt mødested – i en bygning, der i sin konstruktion og efterfølgende drift er så bæredygtig som overhovedet mulig. Sammen med A.P. Møller Fonden støtter Realdania projektet.

Købmandsbutikken på Strynø er en livsnerve på øen og understøtter på mange måder fællesskabet. Men den gamle butik var nedslidt og utidssvarende. Derfor er en forening af lokale ildsjæle gået sammen om at bygge en ny og moderne købmandsbutik. Formålet er ikke kun at få en ny butik, men også at skabe et nyt centralt mødested – i en bygning, der i sin konstruktion og efterfølgende drift er så bæredygtig som overhovedet mulig. Sammen med A.P. Møller Fonden støtter Realdania projektet.

Købmandsbutikken på Strynø er en livsnerve på øen og understøtter på mange måder fællesskabet. Men den gamle butik var nedslidt og utidssvarende. Derfor er en forening af lokale ildsjæle gået sammen om at bygge en ny og moderne købmandsbutik. Formålet er ikke kun at få en ny butik, men også at skabe et nyt centralt mødested – i en bygning, der i sin konstruktion og efterfølgende drift er så bæredygtig som overhovedet mulig. Sammen med A.P. Møller Fonden støtter Realdania projektet.